At finde sig selv er et af de mest almindelige og samtidig mest forvirrende mål, som mange mennesker har. Vi lever i en verden, hvor vi konstant bliver fortalt, hvem vi skal være, hvad vi skal gøre, og hvordan vi skal passe ind. Vi bliver bombarderet med billeder og budskaber, der forsøger at forme vores identitet og værdi. Men hvad nu hvis alt dette var en illusion? Hvad nu hvis vi ikke behøvede at finde os selv, fordi vi altid har været os selv? Her kan vi lære meget af Alan Watts og trække på hans dybe viden om østlig filosofi.
I stedet for at tage vores tanker, følelser og oplevelser for givet, kan vi begynde at undersøge dem med et åbent sind. Vi kan begynde at spørge os selv: Hvem er jeg? Hvad er jeg? Hvor er jeg? Hvornår er jeg? Hvorfor er jeg? Disse spørgsmål kan virke simple, men de har dybe implikationer.
Hvem er jeg? Hvad er jeg? Hvornår er jeg?
For eksempel, når vi spørger os selv: Hvem er jeg? Vi har måske en tendens til at svare med vores navn, vores job, vores familie, vores hobbyer, vores præferencer og så videre. Men er disse ting virkelig os? Er de ikke bare etiketter og roller, som vi har påtaget os eller fået tildelt af andre? Er de ikke bare midlertidige og foranderlige aspekter af vores liv? Hvis vi mistede eller ændrede nogle af disse ting, ville vi så stadig være os selv?
Eller når vi spørger os selv: Hvad er jeg? Vi har måske en tendens til at svare med vores krop, vores sind eller vores sjæl. Men er disse ting virkelig os? Er de ikke bare dele af et større hele? Er de ikke bare former og funktioner, som vi har arvet eller udviklet gennem evolutionen? Hvis vi skiftede eller modificerede nogle af disse ting, ville vi så stadig være os selv?
Eller når vi spørger os selv: Hvor er jeg? Vi har måske en tendens til at svare med vores placering i rummet, vores adresse eller vores land. Men er disse ting virkelig os? Er de ikke bare koordinater og grænser, som vi har opfundet eller accepteret af konvention? Er de ikke bare relative og arbitrære måder at beskrive vores position på? Hvis vi flyttede eller rejste til et andet sted, ville vi så stadig være os selv?
Eller når vi spørger os selv: Hvornår er jeg? Vi har måske en tendens til at svare med vores alder, vores dato eller vores århundrede. Men er disse ting virkelig os? Er de ikke bare målinger og markeringer, som vi har skabt eller fulgt af bekvemmelighed? Er de ikke bare abstrakte og lineære måder at opdele vores tid på? Hvis vi gik tilbage eller frem i tiden, ville vi så stadig være os selv?
Eller når vi spørger os selv: Hvorfor er jeg? Vi har måske en tendens til at svare med vores formål, vores mission eller vores skæbne. Men er disse ting virkelig os? Er de ikke bare antagelser og forventninger, som vi har dannet eller fået pålagt af andre? Er de ikke bare subjektive og normative måder at give mening til vores liv på? Hvis vi ændrede eller opgav nogle af disse ting, ville vi så stadig være os selv?
Vi er ikke adskilte enheder – vi er en del af alting
Som du kan se, jo mere vi stiller disse spørgsmål, jo mere indser vi, at det, vi kalder os selv, er et komplekst og flygtigt fænomen. Vi er ikke faste og adskilte enheder, men dynamiske og forbundne processer. Vi er ikke isolerede og uafhængige væsener, men integrerede og afhængige dele af et større hele. Vi er ikke separate og konstante identiteter, men udtryk og manifestationer af en universel og evig virkelighed.
At finde sig selv er derfor ikke at søge efter en kerne eller en essens, som vi har mistet eller glemt. Det er at opdage og erkende, at vi altid har været og altid vil være os selv. Det er at vågne op til og acceptere, at vi er det, vi er. Det er at leve i overensstemmelse med og udstråle, at vi er det, vi er.
Det betyder ikke, at vi skal opgive vores tanker, følelser og oplevelser. Det betyder heller ikke, at vi skal ignorere vores kroppe, sind eller sjæle. Det betyder heller ikke, at vi skal afvise vores placeringer, tider eller formål. Det betyder bare, at vi skal se dem for det, de er: midlertidige og foranderlige former for udtryk og erfaring. Det betyder også, at vi skal se dem for det, de ikke er: permanente og uforanderlige kilder til værdi og mening.
Man finder ikke sig selv et andet sted
At finde sig selv er derfor ikke at lede efter noget udenfor os selv. Det er at vende tilbage til noget inden i os selv. Det er at genkende og omfavne noget bagved os selv. Det er at realisere og fejre noget gennem os selv.
Det er det, jeg kalder den østlige måde at finde sig selv på. Det er en måde, der ikke kræver nogen indsats eller kamp. Det er en måde, der ikke indebærer nogen frygt eller tvivl. Det er en måde, der ikke resulterer i nogen frustration eller skuffelse. Det er en måde, der kun byder på fred og glæde.
Jeg håber, at du har nydt denne tekst om at finde sig selv i samme stil som Alan Watts. Hvis du vil vide mere om ham eller hans filosofi, kan du klikke på den nummererede reference nedenfor for at se den kilde, jeg har brugt.