kvinde søvnløs

Søvnproblemer? Måske er det din koglekirtel

Dybt inde i din hjerne sidder en lille kirtel, kaldet koglekirtlen, på størrelse med et riskorn og styrer din døgnrytme. Kirtlen kaldes for koglekirtlen på grund af dens form, der kan minde lidt om en kogle. Koglekirtlen er blandt andet involveret i produktionen af melatonin, der er med til at styre vores døgnrytme, og hvis din koglekirtel forkalker, kan du opleve problemer med din døgnrytme. Læs her, hvad du kan gøre for at holde din koglekirtel sund.

Forkalkning af din koglekirtel kan give søvnproblemer og kroniske sygdomme

En systematisk gennemgang af den videnskabelige litteratur viste, at over 60% af en befolkning kan have en forkalket koglekirtel. Yderligere viste undersøgelsen, at antallet af folk med forkalkede koglekirtler varierer efter sted. F.eks. var antallet kun 35% i Californien, mens antallet var over 75% i Sydafrika.

Man ved i dag ikke, hvorfor koglekirtlen forkalker, men forskere spekulerer i, at det kan være en naturlig del af aldringen, selvom helt små børn dog også kan have forkalkede koglekirtler. Det har også vist sig, at udover søvnproblemer, kan en forkalket koglekirtel øge risikoen for kroniske sygdomme som schizofreni, migræne og Alzheimers sygdom.

Man har ikke mulighed for at undersøge, om ens koglekirtel er forkalket, og derfor kan man stort set kun gå ud fra symptomerne. Hvis du i løbet af de sidste år er begyndt at sove dårligere og ikke f.eks. lider af stress eller ser fjernsyn eller mobil til langt ud på aftenen, kan det være, at din koglekirtel er forkalket. Forkalkning af koglekirtlen kan også give andre symptomer som migræne.

Det almindeligste symptom på en forkalket koglekirtel er søvnproblemer, og det skyldes koglekirtlens indflydelse på melatonin, der er det vigtigste hormon, som styrer vores døgnrytme. Mængden af melatonin i vores krop svinger, og mængden af melatonin er lavt indtil om aftenen, hvor produktionen begynder at stige, og vi bliver trætte. Produktionen af melatonin kan dog blive forstyrret, f.eks. hvis du får meget lys ind ad øjnene om aftenen, og det vil kunne ødelægge døgnrytmen og dermed også din søvn.

Melatonin falder med alderen

Mængden af den melatonin, vi producerer, falder med alderen, og selvom det ikke er bevist, kan en af grundene være en forkalket koglekirtel. Det er derfor mange ældre mennesker sover mindre. Det er en udbredt misforståelse, at man behøver mindre søvn, når man bliver gammel – faktisk har man det samme søvnbehov, men fordi ældre mennesker producerer mindre melatonin, kan de have svært ved at falde i søvn eller vågner tidligt.

Så hvad kan du gøre, hvis du mistænker, at din koglekirtel er forkalket? Her er et par forslag, som du kan afprøve:

  • Undgå fluor. Man har længe mistænkt fluor for at spille en rolle i forkalkningen af koglekirtlen. Fluor binder sig let til calcium, og et forsøg med rotter viste en markant forskel på de rotter, der fik en kost uden fluor sammenlignet med de rotter, der fik fluor gennem maden. Fluor er vigtigt for at holde vores tænder sunde, men det er ikke godt at indtage fluor. Blandt andet har grøn te vist sig at kunne indeholde høje mængder fluor, men niveauet svinger meget og afhænger af den jord, teen er dyrket i. Te fra Kina er ofte dyrket i forurenet jord og har tidligere vist sig at indeholde høje mængder tungmetaller.
  • Kosttilskud med melatonin. Det kan være værd at prøve at tage et kosttilskud med melatonin. Desværre kan melatonin ikke købes i håndkøb i Danmark, og nogen læger bryder sig ikke om at udskrive en recept på melatonin. Der er dog flere lande i EU, hvor melatonin kan købes frit i håndkøb, og det er derfor også muligt at bestille melatonin, hvis du ikke har noget imod at købe det fra andre EU-lande. Du skal være opmærksom på, at man flere steder kan købe melatonin i høje doser på 5-10 eller endda over 20 mg. Der er ingen forskning, der viser, at det er en fordel at tage så høje doser, og det kan give problemer, hvis du ikke når at nedbryde melatonin i løbet af natten, så du f.eks. er søvnig næste dag. En dosis på 0,3 – 1 mg er for de fleste rigeligt.
    Husk, at melatonin ikke fungerer som en sovepille. Du skal tage melatonin på samme tidspunkt hver aften for at nulstille din krops døgnrytme. Tag derfor f.eks. melatonin hver aften kl. 21, hvis du planlægger at gå i seng kl. 22, og sørg for at tage melatonin på samme tidspunkt hver aften.

1 kommentar til “Søvnproblemer? Måske er det din koglekirtel”

  1. Hej Bo,
    Spændende emner du tager op.
    Jeg følger en amerikansk læge på Facebook og via hans App, hvor han behandler en masse spændende emner af samme karakter. Måske du kan finde inspiration der? Han hedder Dr. Eric Berg.
    Hav det godt

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top