Vi har været i gang med at dø, lige siden vi kom til verden, men i mange år har vi kunnet lade være med at tænke på døden, fordi den jo lå så langt ude i fremtiden. Desuden er det jo ikke rart at tænke på, vel? Men du får mere mening med livet ved at tænke på døden, selvom det er ubehageligt.
Epiktet var en af de mest berømte stoiske filosoffer, der nogensinde har levet. Han blev født 50 e.Kr. og levede hele sin ungdom som slave, men senere lykkedes det ham at købe sig fri, og han endte sit liv som en af de mest anerkendte stoiske lærde i Romerriget. Han har noget vigtigt at sige os om døden:
“Jeg kan ikke undslippe døden – men i det mindste kan jeg undslippe frygten for døden.” – EPIKTET
Så hvad gjorde Epiktet og de andre stoikere? Fortrængte de døden ved at fokusere på alt muligt andet, så de distraherede deres hjerner så meget, at de aldrig nogensinde tænkte på døden? Nej, de gjorde faktisk det modsatte – de mediterede over døden.
Den stoiske filosofi er optaget af at fylde så meget mening i vores liv, som muligt. Flere store stoiske filosoffer beklagede sig ofte over al den støj og ligegyldige larm, som deres liv blev fyldt af. Det mest værdifulde for dem var tiden, for tiden er det eneste, man aldrig kan få mere af.
Og hvordan fylder man så sit liv med mening, tænker du måske? Ved at fokusere på døden, tænke over den dagligt, forestille sig sin egen død og måske endda ved øvelser som f.eks. at planlægge sin egen begravelse. Når vi hele tiden er bevidste om vores egen død, bliver vi også mere bevidste om, hvad vi bruger tiden i vores liv til.
