midaldrende mand

Aldersdiskrimination: Er du for gammel til dit arbejde?

Aldersdiskrimination er blevet mere almindeligt, og kampen mod aldersdiskrimination er noget, vi mener, at alle bør bakke op om. I denne artikel vil vi beskæftige os med aldersdiskrimination ud fra, hvordan du selv sikrer dig mod diskrimination og vender din alder til en fordel. Vi vil se på, hvordan du holder dit udseende ungt, hvordan du laver dit CV, og hvordan du kan indrette din privatøkonomi, så du ruster dig selv til et arbejdsliv efter de 40.

Det lyder helt absurd, men over halvdelen af alle ledige over 50 siger, at de har oplevet at blive fravalgt af en arbejdsplads på grund af deres alder. Hos IT-virksomheden KMD mener man, at man er for gammel til at være en del af et ‘ungt team’, når man er over 36, og hemmeligholdte dokumenter viste, at ansættelser af folk over 36 skulle forbi topledelsen. Det er en bizar verden, når folk med erfaring fravælges, fordi arbejdspladserne er besatte af ideen om at holde deres medarbejderstab ung.

Dit udseende

Når du passerer 40, begynder det hele at hænge lidt mere. Der kommer flere rynker, håret begynder at blive gråt, og hvis du har børn, kan det være, at du er holdt op med at gå så meget op i dit eget udseende, simpelthen fordi du er træt. Det er en fejl, og udover at det går ud over dit eget selvværd, så sender det også uønskede signaler til din omverden. Her er 3 ting, du kan fokusere på, som løfter dit udseende i løbet af en måned:

  1. Fokuser på en sund livsstil
  • Spis en sund kost, der er rig på næringsstoffer, antioxidanter og proteiner, som kan hjælpe med at opretholde en sund hud, hår og negle. Husk at få nok protein, da kroppen har brug for protein til at opbygge dine muskler, men også til at lave kollagen i din hud, der holder din hud elastisk.
  • Dyrk regelmæssig motion, som kan forbedre blodcirkulationen, styrke musklerne og give en mere energisk og ungdommelig kropsholdning.
  • Få tilstrækkelig søvn, da søvn hjælper med at reparere og regenerere kroppen og huden.
  1. Beskyt din hud
  • Brug en solcreme med bredspektret UVA- og UVB-beskyttelse dagligt for at beskytte din hud mod solskader og for tidlig aldring.
  • Undgå at ryge og undgå passiv rygning, da rygning kan forårsage for tidlig aldring af huden og forværre eksisterende hudproblemer.
  • Hold din hud hydreret ved at bruge en fugtighedscreme og undgå at bruge for mange produkter, der kan irritere huden. Se vores artikel her om, hvordan du holder din hud ung.
  1. Vedligehold dit hår og dine negle
  • Klip dit hår regelmæssigt for at undgå spaltede spidser og tørre ender. At gå til frisøren regelmæssigt er godt for dig selv, fordi du dedikerer tid til dig selv, hvilket øger dit selvværd. Dit hår ændrer sig med alderen. Det bliver gråt og tyndere, så sørg for at få en frisure, der passer til dit hår, i stedet for bare at beholde den samme frisure, som da du var 30.
  • Brug en mild shampoo og balsam til dit hår for at undgå udtørring og beskadigelse. Overvej også helt at droppe shampooen, da shampoo kan være med til at udtørre din hovedbund, hvilket giver dig skæl og tørt hår.
  • Hold dine negle velplejede ved at bruge en neglefil til at forme dem og undgå at bide i dem eller at bruge neglelakfjerner, der kan udtørre neglene.

Trim dit CV

Du har måske allerede sørget for, at lave dit CV om til et kompetence-CV, så årstallene ikke længere røber din alder. Her er vores tips til, hvordan du opdaterer dit CV, så det fokuserer på alt det, du kan og skiller dig positivt ud fra mængden af yngre ansøgere:

  1. Fokuser på relevante erfaringer og resultater
  • Vælg de erfaringer og resultater, der er mest relevante for den stilling, du søger, og lad være med at skrive det på, som ikke er relevant. Du kan eventuelt samle dine andre kompetencer i et afsnit til sidst. Husk, at din store fordel er, at du har så meget erfaring, og når du samler den mest relevante erfaring, kommer du til at se meget mere kompetent ud, end dine yngre konkurrenter, der ofte er nødt til at puste deres CV op med erfaring fra praktikpladser eller studiejobs.
  • Brug korte, klare og præcise sætninger til at beskrive dine erfaringer og resultater, og undgå unødvendige detaljer.
  1. Brug et moderne format og moderne stil
  • Vælg et moderne format og stil til dit CV, der viser, at du er opdateret og følger med i de seneste tendenser inden for din branche. Der findes skabeloner, som du kan finde online, eller du kan betale en designer til at sætte dit CV op, så det ser professionelt ud. Du har flere penge, end dine yngre konkurrenter, så gør det til en fordel ved at bruge pengene klogt, så det får dig til at se bedst ud.
  • Brug et enkelt og rent design, der er let at læse og ikke overvælder læseren.
  1. Undgå at inkludere irrelevante detaljer
  • Undgå at inkludere irrelevante detaljer om din alder, f.eks. fødselsdato eller år for tidligere job.
  • Undgå at inkludere billeder eller andre personlige oplysninger, der kan afsløre din alder. Få taget et professionelt billede, lige når du har været til frisøren og har et nyt smart sæt tøj på. Find en fotograf, der er dygtig. Det koster nogle tusinde kroner, men hvis det kan være med til at sikre dig drømmejobbet, er det pengene værd.
  1. Fokuser på dine færdigheder og evner
  • Beskriv dine færdigheder og evner på en måde, der viser, hvordan de kan overføres til den stilling, du søger.
  • Brug eksempler fra din erfaring for at vise, hvordan du har brugt dine færdigheder og evner til at opnå resultater. Det er en balancegang, hvor du skal sikre dig, at du ikke virker overkvalificeret, så hold tonen i din ansøgning og CV let, og hold det hele på et niveau, hvor du får fortalt, at du er kompetent, men også sender et signal om, at du er en god kollega og ikke ønsker at komme og fortælle alle dine yngre kolleger, hvordan de bør gøre deres arbejde.
  1. Få feedback fra andre
  • Få feedback fra andre, f.eks. en professionel karriererådgiver eller en ven i branchen, for at få deres input og vurdering af dit CV. Du har formentlig et meget større netværk, end dine yngre konkurrenter, så brug det, både når du laver ansøgninger og til at få dem til at hjælpe dig med dit CV.

Din privatøkonomi

Hvis ikke du er begyndt at spare op, så du har en økonomisk buffer, så bør du gøre det med det samme. Hvis du er 45 eller 55, så har du en stor økonomisk fordel over en person, der kun er 30 eller 35, og du bør udnytte din økonomiske fordel til sit maksimale. Du kan f.eks. få taget et professionelt portræt, hyre en professionel karriererådgiver eller opgradere din garderobe, så du ser elegant og professionel ud. Sæt dig ned og brug 5 minutter på at tænke over, hvordan du kan bruge dine økonomiske ressourcer på en måde, som bringer dig i spil til jobbet, og som en yngre konkurrent ikke har mulighed for at gøre.

Få lavet et budget, så du har et overblik over din økonomi og skær alt unødvendigt fra. Få optimeret din privatøkonomi, så du frigør flest mulige ressourcer og sæt så mange af ressourcerne, som du kan, i en opsparing.

Hvis du er arbejdsløs, har du måske ikke så mange økonomiske ressourcer lige nu, men til gengæld har du formentlig (hvis du ligner mig eller mange andre) en masse ophobet ragelse, som fylder i dine skabe og skuffer i dit hus eller lejlighed. Så sæt dig ned og læg alt, hvad der er penge værd, og som du kan undvære, i en bunke, sæt det i stand og gør det rent, så du kan sælge det. Du skal ikke sælge ret meget, før du hurtigt har nogle tusinde kroner, som du kan bruge på tøj eller et professionelt portræt.

Tænk fremad og undgå aldersdiskrimination

Der er mange fordele ved at være i 40’erne, 50’erne eller 60’erne fremfor at være i 20’erne eller 30’erne. En ung og nyuddannet person er billig for arbejdspladsen at ansætte, men din arbejdsplads risikerer ikke, at du pludselig skal på barsel, og du har også en faglig ballast og en ro, som mange unge mennesker ikke har.

Prøv at tænke 5 år frem i tiden og læg en plan for, hvordan du sikrer dig mod økonomisk usikkerhed. Det kan handle om uddannelser eller kurser, du kan tage. Det kan også være, at du skal satse på et deltidsarbejde og samtidig opbygge en selvstændig virksomhed. Måske du skal sælge dit hus eller lejlighed og flytte et billigere sted hen? Du har mere tid og mere frihed, end et yngre menneske, der lige har fået børn, lige har købt hus, og er ved at etablere sig.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top