I denne artikel vil vi se nærmere på calcium, hvorfor dette mineral formentlig er det vigtigste mineral, og hvorfor mange mennesker får for lidt calcium, og hvad det gør ved deres krop.
Calciums rolle i kroppen
Du ved sikkert godt, at calcium er vigtigt for at få stærke knogler, men faktisk er calcium involveret i mange forskellige livsvigtige processer i kroppen.
- Nervefunktion: Når en nerveimpuls når enden af en nervecelle, fører det til frigivelsen af calcium-ioner inde i cellen. Det er altså nødvendigt for kroppen at have nok calcium, hvis nerverne skal fungere, som de skal. Hvis du har for lidt calcium i kroppen, vil du kunne få problemer med dine nerver.
- Muskelsammentrækning: Forestil dig musklerne i din arm. Når du vil løfte din arm, sender hjernen en besked gennem nerverne til musklerne i din arm. Denne besked udløser frigivelsen af calcium i dine muskelceller. Calcium fungerer som en slags nøgle, der låser op for muskelproteinerne og får dem til at arbejde sammen.
Når de arbejder sammen, trækker musklerne sig sammen, og du kan løfte din arm. Når du ikke længere har brug for at løfte din arm, stopper beskeden fra hjernen, calcium “låser” muskelproteinerne igen, og musklerne slapper af.
Uden calcium kunne du ikke bevæge dine muskler. Dette gælder for alle musklerne i din krop – også hjertet, og derfor er calcium livsnødvendigt. - Koagulation: Calcium er afgørende for flere trin i blodkoagulationsprocessen, som er processen, der hjælper med at stoppe blødning, når vi får en skade. Når et blodkar beskadiges, skal en række hurtige reaktioner finde sted for at danne en blodprop, der kan stoppe blødningen. Dette kaldes koagulationskaskaden.
Koagulationskaskaden består af to hovedveje: den indre vej og den ydre vej. Begge disse veje fører til dannelse af et stof kaldet thrombin. Thrombin omdanner fibrinogen, et protein, der findes i blodet, til fibrin. Fibrin er et klæbrigt protein, der danner et netværk af fibre, der fungerer som “lim” i blodproppen.
Calcium spiller en vigtig rolle i flere af de kemiske reaktioner, der fører til dannelse af thrombin. Calcium er også nødvendigt for det endelige trin i koagulationsprocessen, hvor fibrinogen omdannes til fibrin. Uden calcium ville dette trin ikke kunne finde sted, og en stabil blodprop ville ikke kunne dannes.
Det er kun nogle af de vigtigste processer, hvor kroppen har brug for calcium for at fungere. Lad os nu se nærmere på, hvordan vores krop regulerer mængden af calcium, og hvad der sker, hvis du får for lidt calcium i kosten.
Regulering af calcium
Omkring 99% af alt calcium i din krop findes i dine knogler. Der er kun omkring 10 mg calcium per deciliter i dit blod, men kroppen holder hele tiden nøje øje med, at niveauet af calcium i dit blod er, som det skal være.
Hvis der er for lidt calcium i dit blod – f.eks. fordi du får for lidt calcium i din kost, eller ikke får nok D-vitamin – Udskiller skjoldbruskkirtlen et hormon, der hedder parathyroideahormon (forkortet PTH). PTH aktiverer nogle celler i dine knogler, der hedder osteoclaster, og osteoclaster nedbryder knoglerne. Dermed bliver der udskilt calcium i dit blod fra dine knogler, hvilket får niveauet af calcium i dit blod tilbage på det korrekte niveau.
Når kroppen registrerer for meget calcium i blodet, bliver et andet hormon udskilt, og det aktiverer nogle celler, der hedder osteoblaster. Osteoblaster gør det omvendte af osteoclaster, og de begynder at binde calcium fra dit blod til knoglerne, indtil niveauet af calcium i dit blod igen er på det korrekte niveau.
Når du får nok calcium og D-vitamin, optager din krop det calcium, den skal og deponerer det meste i dine knogler. Hvis ikke du får nok calcium over længere tid, vil der ske en langsom nedbrydning af dine knogler, og det vil kunne føre til osteoporose (knogleskørhed).
Calcium i kosten
Et voksent menneske har brug for cirka 1 gram calcium om dagen, og når vi bliver ældre, får vi brug for mere, fordi vi bliver dårligere til at optage ernæring fra vores kost. Der findes calcium i mange fødevarer.
De vigtigste kilder til calcium i vores kost er mejeriprodukter som mælk, ost, yoghurt mm. Det er fordi den type calcium, der er i mejeriprodukter er meget nemme for kroppen at optage. Et glas mælk på 2 deciliter rummer omkring 250 mg calcium, og det er altså omkring 1/4 af den calcium, du har brug for om dagen.
Der findes også calcium i grøntsager som havregryn, nødder, grønkål, spinat mf. Mandler har f.eks. masser af calcium – helt op til 250 mg pr 100 gram, hvilket er virkelig højt. Problemet med at få calcium fra grøntsager er, at de fleste grøntsager rummer nogle stoffer, der hedder oxalater og fytater. Oxalater og fytater hæmmer optagelsen af mineraler som calcium, og derfor vil mange mineraler passere igennem dit fordøjelsessystem uden at blive optaget af kroppen.
Ikke desto mindre kan mennesker, der ikke indtager mejeriprodukter, stadig opnå tilstrækkelige calciumniveauer gennem kosten ved at spise en række andre calciumrige fødevarer. Dette kan omfatte fisk med bløde knogler som sardiner og laks, tofu lavet med calciumsulfat, calciumberigede plantebaserede mælkealternativer, som sojamælk eller mandelmælk, samt visse typer nødder og frø. Man kan også lægge frø, nødder og kerner i blød med en smule hvedemel i 10-12 timer. Hvedemel indeholder et stof, der hedder fytase, og fytase nedbryder fytater og gør det dermed lettere for kroppen at optage mineraler fra maden.
